This event is in Danish.
Kom med til kunstcafé i Absalon!
Vi prøver kræfter med forskellige former for kreative håndværk og dykker ned i kunsthistorien imens.
Hver gang vi mødes, tager vi fat i skiftende tematikker og tendenser fra kunsthistoriens dyb, og så skal vi selv gøre mestrene kunsten efter.
Dagens tema er: Døden på tallerkenen – porcelænsdekoration og barok dekadence
Kom og udsmyk en overdådig tallerken med barok dekadence!
Kunstens historie er fuld af symboler på døden og i barokken bliver den uløseligt forbundet med dekadente opstillinger af mad og blomster.
På denne aften skal vi lave vores egne serveringstallerkener med vanitasfremstillinger. Imens fortæller kunsthistoriker Sofie Bové om hvordan døden i kunsten fremstilles sammen med den sanselige overflod og den seksuelle nydelse.
Hør om hvordan stearinlyset, det væltede glas, blomster, orgasmen og vindruen alle kan være symboler for døden i billedkunsten og hvordan kunsten kan hjælpe os med at forstå og bearbejde døden i vores liv.
Bliv klogere på kunsthistorien og udlev din indre kunstner
Vi glæder os til at se dig!
Har du lyst til mere Kunstcafé, så se oversigten over dem alle herunder
Søndag d. 17 september – Heksekunst
Onsdag d. 25 oktober – Døden på tallerkenen
Onsdag d. 22 november – Stempeltryk og kvinden som motiv i kunsten
Mandag d. 18 december – Drømmedagbog
Om vores underviser
Sofie Bové er cand.mag. i kunsthistorie og arbejder med kunstformidling for Nivaagaards Malerisamling.
Hun er udøvende kunstner og hun arbejder med den visuelle fremstilling af heksen og den monstrøse krop. Hendes kunstneriske
univers er mytologisk og drømmende og udført på tekstilbannere. Følg med i hendes univers på @bovearts
PRAKTISK INFO
Vi mødes onsdag d. 25 oktober kl. 17 i Tårnværelset på 3. sal i Absalon. Du kommer derop via trappen i indgangen. Der er ingen elevator.
Det koster 150 kr. at være med.
Du kan købe din billet her på siden. Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.