Søg
Close this search box.

Folkehuset Absalon

Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
lørdag 10 jun 2023

TUFTING – LAV DIT EGET VÆGTÆPPE

10:00 - 15:00

Kom og tuft dit helt eget og unikke vægtæppe!

Tufting er et gammelt håndværk, som de fleste måske kender fra ryatæpper. Tufting foregår ved, at du først tegner dit motiv på udspændt hessian på en ramme. Dernæst tufter du motivet med garn og en danellanål, som laver løkker på den anden side af hessianet, som bliver til dit vægtæppe. Det kræver ingen forudsætninger at tufte. 

 

UNDERVISER

Underviser Cathrine Svarre elsker den kreative proces ved tufting, og ikke mindst den ro og fordybelse som tufting kan give. Cathrine har Instagramprofilen @t_u_f_t_e_d_l_o_v_e, hvor du kan finde inspiration og masser af gode tuftetips.

 

PRAKTISK INFO

Workshoppen tager 5 timer, og koster 550 kr. pr. person. Prisen inkluderer undervisning, lån af danellanål, ramme og øvrige materialer for at du kan tufte dit eget vægtæppe. Du skal blot selv medbringe eget garn, men der vil også være lidt forskelligt garn til rådighed, hvis du lige skulle stå og mangle en farve på dagen. Alle former for garn kan benyttes. Det er dog vigtigt, at garnet ikke er tykkere end pindstørrelse 4.

 

For at få mest ud af timerne, er det en god idé, hvis du forud for workshoppen har gjort dig nogle tanker om motivet. Det er en god ide, at vægtæppet har et enkelt motiv, hvor der ikke er for mange detaljer. Medbring evt. skitser eller udprint på max A3-størrelse. 


I prisen indgår også frokost samt kaffe og te.